Gå til hovedindhold
MED

Hvad er MED?

Her kan du læse mere om, hvad MED er i Haderslev Kommune, og hvordan du kan få medbestemmelse.

Indhold

    En introduktion til MED

    MED står for medindflydelse, medbestemmelse og medansvar. I Haderslev Kommune er MED-organisationen det forum, hvor medarbejdere og ledere mødes for at drøfte emner, der vedrører arbejdspladsen med fokus på samarbejde, arbejdsmiljø og kvalitet i opgaveløsningen.

    Hvad er MED?

    Samarbejdet i MED har tre primære formål:

    • Medindflydelse: Drøftelser i MED skal berige ledelsens beslutningsgrundlag.
    • Medbestemmelse: MED-udvalget kan i enighed indgå skriftlige aftaler i form af retningslinjer.
    • Medansvar: Både ledere og medarbejderrepræsentanter forpligter sig til at efterleve de aftaler, der indgås i MED-udvalgene.

    MED-udvalgene har mandat til:

    • At drøfte og indgå aftaler om arbejds-, personale-, samarbejds-, teknologi- og arbejdsmiljøforhold
    • At udarbejde retningslinjer, som er bindende, når de er indgået i enighed og inden for ledelsens kompetenceområde
    • At sikre tidlig og reel inddragelse af medarbejderne i beslutningsprocesser

    Det betyder, at MED ikke blot er et dialogforum – det er også et sted, hvor der kan træffes beslutninger, som har direkte betydning for arbejdspladsens hverdag.

    MED-systemet i Haderslev Kommune består af:

    • Et HovedMED-udvalg
    • FagMED-udvalg: omfatter en eller flere afdelingschefers ansvarsområde
    • LokalMED-udvalg: omfatter en arbejdsplads, en institution, eller en afdeling med en selvstændig ledelsesfunktion, hvor lederen har personale-, budget- og opgaveansvar.
    • Personalemøder med MED-status etableres på arbejdspladser uden et MED-udvalg, typisk mindre enheder. Personalemøder med MED-status behandler punkter om samarbejds-, personale- og sikkerhedsforhold. Der skal laves dagsordener og referater fra disse møder som ved øvrige MED-udvalg.

    I hvert udvalg sidder ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, som sammen sikrer, at beslutninger træffes i fællesskab og med respekt for alles perspektiver. 

    Læs om, hvem der er med i MED.

    Som medarbejder:

    • Deltag aktivt i drøftelser – enten direkte eller via dine repræsentanter
    • Kom med input og forslag, der kan kvalificere beslutninger. Fx når temaer sendes i FagMED og LokalMED for at blive kvalificeret, inden de bliver til eller en del af retningslinjer

    Som leder:

    • Skab rum for dialog og tidlig inddragelse
    • Brug MED som en aktiv del af ledelsesopgaven og sikre at implementere beslutningerne fra MED i det daglige arbejde
    • Vær med til at sikre, at samarbejdet bygger på tillid og respekt.

    Der fortages valg til MED-systemet hvert andet år i slutningen af ulige år.

    Læs mere om valg til MED

    Fordelingsnøglen for 2026-2027

    Fordelingen af pladser i MED-udvalgene sker ud fra en fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen opdateres hvert andet år i ulige år og ved større organisationsændringer. 

    Fordelingsnøglen baseres på data fra SD – herunder hvilke medarbejdere der er tilknyttet hvilke afdelinger. Derfor er det vigtigt, at ledere husker at opdatere oplysninger i SD i forbindelse med organisationsændringer.

    Herunder finder du fordelingsnøglen for 2026 og 2027. De tre grupper , som pladserne fordeles til er:

    • A - Akademikerne 
    • B - den tidligere LO-gruppe 
    • C - den tidligere FTF-gruppe.
      A (AC) B (LO) C (FTF) I alt
    HovedMED 1 5 2 8
             
    FagMED Arbejdsmarked og Borgerservice 1 5 2 8
    LokalMED Jobcenter, Ydelse og Borgerservice 1 5 2 8
    LokalMED Unge 1 2 5 8
    LokalMED Haderslev Sprogcenter 0 2 6 8
    LokalMED STU 1 2 5 8
    LokalMED Servicefunktionen 0 7 1 8
             
    FagMED Dagtilbud 1 4 3 8
    LokalMED Det Rådgivende Team 3 0 5 8
    LokalMED Dagplejen 0 7 1 8
    LokalMED Børneunivers Nord 0 4 4 8
    LokalMED Sct. Severin Børnehuse 0 3 5 8
    LokalMED Sydbyens Børnehus 0 3 5 8
    LokalMED Starup Børnehus 0 3 5 8
    LokalMED Børnehuset Chilli 0 4 4 8
    LokalMED Fællesinstitutionen Lagoni 0 3 5 8
    LokalMED Fællesinstitutionen Nustrup-Sommersted 0 5 3 8
    LokalMED Børnehuset NOBI 0 4 4 8
    LokalMED Hulahoppen Børnehave 0 4 4 8
             
    FagMED Familieområdet 1 2 5 8
    LokalMED Familiehuset 1 3 4 8
    LokalMED Familierådgivningen 1 2 5 8
             
    FagMED Handicap og Socialpsykiatri 1 6 1 8
    LokalMED Bogruppe A 1 7 0 8
    LokalMED Bogruppe B 0 8 0 8
    LokalMED Bogruppe C 1 6 1 8
    LokalMED Bogruppe D 0 8 0 8
    LokalMED Team Socialfaglig Støtte 0 8 0 8
    LokalMED Rusmiddelcentret og Udsatte 0 6 2 8
    LokalMED Vejviser og Væresteder 1 7 0 8
             
    FagMED Kultur og Fritid 3 4 1 8
    LokalMED Kulturhuset Bispen 2 5 1 8
    LokalMED Historie Haderslev 2 6 0 8
    LokalMED Haderslev Musikskole 6 2 0 8
             
    FagMED Senior og Rehabilitering 1 6 1 8
    LokalMED Korterevarende indsatser 1 4 3 8
    LokalMED Længerevarende indsatser 1 6 1 8
    LokalMED Vedvarende indsatser 1 6 1 8
    LokalMED Kvalitet, Læring og Trivsel 1 5 2 8
             
    FagMED Skoler 1 2 5 8
    LokalMED Bregnbjergskolen 0 2 6 8
    LokalMED Erlev Skole 0 2 6 8
    LokalMED Lærvium Skole og Dagtilbud 0 3 5 8
    LokalMED Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup 0 1 7 8
    LokalMED Fællesskolen Hammelev-Sct. Severin 0 2 6 8
    LokalMED Fællesskolen Hoptrup-Marstrup 0 3 5 8
    LokalMED Fællesskolen Nustrup-Sommersted 0 3 5 8
    LokalMED Gram Skole 0 2 6 8
    LokalMED Kløvermarksskolen 0 1 7 8
    LokalMED Louiseskolen 1 3 4 8
    LokalMED Starup-Øsby Skole og Børnehus 0 3 5 8
    LokalMED Ungeuniverset Vojens 0 1 7 8
    LokalMED 10. ved Kløften 0 1 7 8
    LokalMED Ungdomsskolen 0 2 6 8
             
    FagMED Stabene 3 5 0 8
    LokalMED Økonomi og Løn 2 6 0 8
    LokalMED Sekretariat, Udvikling og Personale 5 3 0 8
    LokalMED IT og Digitalisering 2 6 0 8
             
    FagMED Sundhed og Forebyggelse 4 3 1 8
    LokalMED Træning og Hjælpemidler 6 1 1 8
    LokalMED Tandplejen 3 4 1 8
    LokalMED Sundhedssamarbejde og forebyggelse 4 2 2 8
    LokalMED Sekretariatet for Social og Sundhed 3 3 1 7
             
    FagMED Teknik og Klima 3 4 1 8
    LokalMED Driftsafdelingen 0 8 0 8
    LokalMED Administrationen 5 2 1 8


    Ved større organisationsændringer

    Når ændringen er trådt i kraft, har den nærmeste leder og næstformanden fra det nye, fungerende MED-udvalg ansvar for at orientere Økonomi (kontakt: Merete Stryhn Due, mesd@haderslev.dk).

    Økonomiafdelingen indhenter herefter de nødvendige oplysninger fra SD, udregner en ny fordelingsnøgle og informerer formand og næstformand om den opdaterede fordeling af pladser i MED-udvalget.

    Vigtigt: Konsekvenser af organisationsændringer bør altid fremgå af referater fra de relevante MED-udvalg. 

    Alle ledere og medarbejdere i MED-udvalg skal gennemføre MED-grunduddannelsen inden for det første funktionsår. For personalemøder med MED-status er det formand og næstformand, som skal gennemføre uddannelsen.

    MED-grunduddannelsen sætter fokus på MED-samarbejdet som en aktivitet, der skal skabe værdi for samarbejdet om kerneopgaven og understøtte trivsel på arbejdspladsen. Deltagerne får en grundig og struktureret introduktion til det formelle aftalegrundlag for MED-samarbejdet og til MED-idéen gennem konkret, relevant og nærværende undervisning, hvor der tages afsæt i den lokale MED-aftale for Haderslev Kommune.

    Uddannelsen består af 2 dages undervisning, hvor du lærer om:

    • MED-idéen og formålet i den lokale MED-aftale
    • Opgaver i MED-udvalget
    • Rammer og vilkår
    • Kompetenceforhold i MED
    • Information og drøftelse (medindflydelse)
    • Retningslinjer (medbestemmelse)

     Find og tilmeld dig MED-grunduddannelse: Kurser og uddannelser.

    For at du kan få et overblik over, hvad der sker i HovedMED, har vi lavet et årshjul. 

    Se HovedMED's årshjul (Powerpoint)

    Læs mere

    Haderslev Kommunes lokale MED-aftale (PDF)
    MED-rammeaftalen (PDF)
    Pjece om MED-samarbejdet fra KL (PDF)
    Plakat med beskrivelse af MED-samarbejdet (PDF)
    MED samarbejdet (medsamarbejdet.dk)
    Oversigt over valggrupper i MED-samarbejdet