Opgaverne i arbejdsmiljøgruppen
Få et overblik over, hvilke opgaver arbejdsmiljøgruppen har og hvornår de skal udføres.
De overordnede opgaver
Arbejdsmiljøgruppen har fire overordnede opgaver:
- samarbejde om arbejdsmiljøarbejdet
- kontrollere at arbejdsmiljøarbejdet er sikkert og sundt.
- forebygge.
- inddrage hele arbejdspladsen i arbejdsmiljøarbejdet.
Derudover er arbejdsmiljøgruppen kontaktled mellem medarbejderne og MED-udvalget.
Tidsforbrug
Medlemmer i en arbejdsmiljøgruppe skal i samarbejde finde ud af, hvordan der skaffes den forødende tid til opgaverne i arbejdsmiljøgruppen. Opgaverne skal kunne løses inden for arbejdstiden.
Få et overblik over opgaverne i arbejdsmiljøgruppen
Et godt arbejdsmiljø skabes gennem en løbende og systematisk indsats. Derfor arbejder vi i Haderslev Kommune med et årshjul for arbejdsmiljøarbejdet, som giver ledere, medarbejdere og arbejdsmiljøgrupper et samlet overblik over årets aktiviteter, opgaver og indsatser.
Årshjulet fungerer som et fælles planlægnings- og styringsredskab, der understøtter det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Det skaber struktur, gennemsigtighed og fælles retning i arbejdsmiljøindsatsen, så vigtige opgaver ikke glemmes i en travl hverdag.
Samtidig understøtter årshjulet, at arbejdsmiljøarbejdet bliver en integreret del af arbejdspladsens løbende udvikling.
Årshjulet samler både:
- faste arbejdsmiljøopgaver fra den lokale MED-aftale
- strategiske indsatser, der udspringer af den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Det sikrer, at arbejdspladsen kommer omkring både de lovpligtige arbejdsmiljøopgaver og de lokale prioriteringer.
Årshjulet omfatter blandt andet:
- den årlige arbejdsmiljødrøftelse
- den fysiske og psykiske APV (3-i-1)
- opfølgning på handleplaner
- evaluering af, om de gennemførte indsatser har haft den ønskede effekt.
Derudover kan årshjulet indeholde aktiviteter som:
- opfølgning på sygefravær
- gennemgang af arbejdsulykker
- nærved-ulykker
- tilfælde af uacceptabel adfærd
- planlægning af forebyggende initiativer på baggrund af de erfaringer og data, der indsamles gennem året.
Dette er en del af de strategiske indsatser, som HovedMED har besluttet, vi skal arbejde med i 2026 og 2027. Se mere om de strategiske indsatser i retningslinjen for arbejdsmiljø. På den måde understøtter årshjulet både forebyggelse, læring og udvikling af arbejdsmiljøet.
Skabelon til årshjulet
Som inspiration og fælles ramme har Haderslev Kommune udarbejdet et centralt årshjul med de overordnede arbejdsmiljøindsatser for 2026 og 2027, som I kan bruge som skabelon til at lave jeres eget årshjul.
Det centrale årshjul skal anvendes som udgangspunkt for jeres lokale planlægning. I skal som arbejdsmiljøgruppe udarbejde herefter et lokalt årshjul ved at supplere det centrale årshjul med de aktiviteter, indsatser og opgaver, der er relevante for netop jeres arbejdsplads. Det sikrer, at både kommunens fælles arbejdsmiljøindsatser og lokale behov, risici og prioriteringer indgår i planlægningen af arbejdsmiljøarbejdet.
Inspiration fra BFA til årshjulet
BFA har også lavet materiale, som I kan finde inspiration i til at lave jeres eget årshjul.
Læs mere om, hvordan I arbejder med årshjulet her (BFA.dk) og hent BFA's skabelonen til at lave jeres eget årshjul her (BFA.dk).
I Haderslev Kommune gennemføres arbejdsmiljødrøftelsen efter retningslinjerne i den Lokale MED-aftale (bilag 4). Formålet er at sikre en fælles retning for arbejdsmiljøarbejdet og skabe grundlag for en handleplan.
Formål med arbejdsmiljødrøftelsen
Drøftelsen skal:
- Tilrettelægge samarbejdet om sikkerhed og sundhed for den kommende valgperiode
- Fastlægge mål og indsatsområder for det kommende år
- Evaluere sidste periodes mål og resultater
- Bidrage til løbende udvikling og forbedring af arbejdsmiljøet.
Drøftelsen danner grundlag for en lokal handleplan og giver samtidig det overliggende MED-udvalg indsigt i status og kommende indsatser.
Hvornår foregår drøftelsen?
- 1. kvartal i lige år: HovedMED gennemfører arbejdsmiljødrøftelse på baggrund af FagMED-beretninger, statistik for arbejdsskader, sygefravær og tilsyn
- 3. kvartal i ulige år: Arbejdsmiljøgrupperne drøfter status og kommende udfordringer
- 4. kvartal i ulige år: Lokal-MED samler input og udarbejder 10 beretninger – én fra hvert FagMED.
HovedMED fastsætter mål og en overordnet handleplan for den kommende toårige periode, som indgår i den strategiske plan.
Skema til drøftelserne
Et skema til drøftelsen kan bruges til at samle input fra APV, sygefraværsstatistik og registreringer af arbejdsulykker og uacceptabel adfærd.
Når man er valgt som AMR eller AL, skal man have taget den lovpligtige uddannelsen inden for de første tre måneder.
En vigtig del af arbejdsmiljødrøftelsen er at tage aktuelle tematikker op, som har betydning for arbejdsmiljøet i jeres område.
De overordnede tematikker for organisationen vedtages af HovedMED hvert andet år i lige år. De tematikker, kan I bruge til jeres eget årshjul.
Som AMR og AL har I en vigtig rolle i at sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det kræver, at medarbejderne er godt klædt på både fagligt og praktisk.
Oplæring
Medarbejdere skal have den nødvendige viden og færdigheder til at udføre deres opgaver sikkert. Oplæringen skal tilpasses den enkelte og ske i arbejdstiden – fx ved nyansættelser, nye opgaver eller efter sygdom.
Instruktion
Instruktionen skal være klar og forståelig og give konkret viden om, hvordan arbejdet skal udføres sikkert. Den skal gentages ved ændringer i opgaver, udstyr eller arbejdsforhold – og det er vigtigt at sikre, at instruktionen er forstået.
Tilsyn
Der skal føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres korrekt og sikkert. Tilsynet skal tilpasses arbejdets karakter og risici og fejl skal påtales og rettes.
En arbejdsulykke er, når en medarbejder kommer til skade på arbejdet. Herunder kan du læse, hvad du som AMR og AL skal gøre, hvis det sker.
Anmeldelse
- Ulykken skal anmeldes senest 14 dage efter via InsuBiz. Find vejledningen til, hvordan du gør her.
- Har du ikke login? Kontakt forsikring@haderslev.dk for adgang.
AMR og AL’s ansvar
- Undersøg ulykken: Find årsagen og vurder, hvordan lignende hændelser kan forebygges.
- Dokumentér og følg op: Brug forebyggelsesskemaet og vejledningen på intranettet.
- Husk: Der findes ikke “hændelige uheld” – alle ulykker skal undersøges.
Spørgsmål
Kontakt Forsikringsteamet: forsikring@haderslev.dk
Som AMR eller AL har du en vigtig rolle i at sikre et trygt arbejdsmiljø. En risikovurdering hjælper med at:
- Identificere farer før de bliver til ulykker
- Forebygge skader og sygdom blandt medarbejdere
- Skabe overblik over arbejdsmiljøet og prioritere indsatsen
- Opfylde lovkrav og dokumentere jeres arbejde med sikkerhed.
Kemi og risikovurdering
Har I medarbejdere, som kan blive udsat for farlig kemi? Så skal I foretage en kemisk risikovurdering af jeres arbejdsprocesser.
Som AMR og AL har du også ret til løbende efteruddannelse, så du kan holde dig opdateret og styrke dine kompetencer i arbejdsmiljøarbejdet.
Det er Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med jeres arbejdsmiljø. De kan både komme på anmeldte og uanmeldte besøg. Arbejdstilsynet har lavet en guide til, hvordan I kan forberede jer på et tilsyn.
Har I brug for sparring og vejledning, kan I også kontakte HR på arbejdsmiljo@haderslev.dk.
Arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) vælges hvert andet år. Valget skal være afsluttet senest den 31. oktober i ulige år, og den nye AMR starter 1. januar i det efterfølgende lige år.
Kontakt HR
Mail
hr@haderslev.dk
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 4. sal