Gå til hovedindhold
Min organisation
Retningslinje

Retningslinje for Haderslev Kommunes bygninger

Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med bygningers løbende vedligeholdelse og andre forhold vedrørende bygninger.

Indhold

    Formål

    Kommunens bygninger skal holdes i god stand, så de fungerer godt og bevarer deres værdi. Fagudvalget og det enkelte driftssted har ansvaret for bygningerne – både som ejere og for den løbende vedligeholdelse. Det betyder, at I skal sørge for, at bygningerne ikke forfalder eller bliver misligholdt.

    Sådan gør du

    Hvert andet år gennemføres et omfattende bygningssyn på alle kommunens ejendomme. Drift og Anlæg under Teknik og Klima deltager i gennemgangen sammen med lederen af driftsstedet.

    Formålet med bygningssynet er at identificere vedligeholdelsesbehov og prioritere opgaver. På baggrund af bygningssynet udarbejdes en 10-årig vedligeholdelsesplan, der beskriver nødvendige vedligeholdelsesopgaver og budgetter for de kommende år.

    • Det enkelte driftssted står for indvendige reparationer og vedligeholdelse – fx maling, udskiftning af inventar og andre opgaver, der sikrer bygningens indvendige funktionalitet og æstetik
    • Udgifterne skal dækkes inden for driftsstedets eget budget.
    • Driftsstedet betaler for udvendige reparationer op til 50.000 kr. – fx tag, vinduer og facader.
    • Vedligeholdelsesopgaver over 50.000 kr. eller akutte større reparationer dækkes af Drift og Anlæg og indgår i den 10-årige plan.

    Kommunens lokaler kan som udgangspunkt ikke udlejes til private arrangementer. De skal bruges til kommunale aktiviteter, som gavner lokalsamfundet.

    Hvis en bygning ikke længere skal bruges, skal driftsstedet kontakte den økonomiske konsulent. Der skal tages stilling til, om bygningen skal overdrages til et andet udvalg eller sælges. Uanset beslutningen skal der laves et budget for udgifter til el, vand, varme og forsikring. Eventuelle besparelser ved salg går til Teknik- og Klimaudvalget og bruges til at reducere "Kloge m2"-puljen.

    Sager om overdragelse af ejendom skal behandles i fagudvalg, direktion og efterfølgende i 
    Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Dette sikrer, at alle relevante parter er involveret i 
    beslutningsprocessen, og at overdragelsen sker i overensstemmelse med kommunens retningslinjer 
    og strategiske mål.

    Forsikringskontoret skal informeres om bygningens fremtidige anvendelse. Der skal skiftes driftsejer, og løsøre summen (indbo) skal muligvis tilpasses for at afspejle ændringer i bygningens anvendelse og ejerskab.

    Læs mere

    Retningslinje om Haderslev Kommunes bygninger (PDF)