Gå til hovedindhold
Medarbejder

Registrér arbejdstid

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål og vejledning til, hvordan du registrerer din arbejdstid korrekt i MinLøn-appen.

Indhold

    Sådan registrerer du arbejdstid i MinLøn-appen

    Der findes to modeller:

    • Fleks-metoden: Du registrerer, når du møder og går hjem – hurtigt og nemt via appen.
    • Fast arbejdstid med afvigelser: Du registrerer kun din arbejdstid, hvis du arbejder på andre tidspunkter end planlagt eller hvad du normalt gør.

    Din leder beslutter, hvilken model jeres afdeling bruger og kontakter jeres lønkonsulent for opsætning.

    For at kunne registrere din arbejdstid via MinLøn-appen eller Medarbejdernet, skal du først logge ind korrekt. Herunder får du en trin-for-trin guide til, hvordan du gør.

    Trin-for-trin guide: Sådan logger du ind i MinLøn-appen

    • iPhone: Gå til App Store og søg efter MinLøn.
    • Android: Gå til Google Play og søg efter MinLøn.
    • Installér appen på din telefon.
    • Åbn www.medarbejdernet.dk 
    • Hvis du er logget på Citrix, skal du vælge 'Log ind via arbejdsplads' og derefter vælge Haderslev Kommune' i rullemenuen.
    • Hvis du ikke er på Citrix, men har en mailadresse som slutter på @haderslev.dk, skal du også vælge 'Log ind via arbejdsplads', og derefter indtaste din mailadresse og Citrix-kode.
    • Hvis du ikke er Citrix-bruger, logger du ind via 'SD Log ind' med dit CPR-nummer som brugernavn og den adgangskode, du har fået tilsendt på mail.
    • Har du ikke modtaget en adgangskode, skal du kontakte din lønkonsulent (se kontaktoplysninger på din lønseddel), så du kan blive oprettet.

    Når du er logget ind på Medarbejdernet:

    • Gå til 'Mine indstillinger'
    • Udfyld dine kontaktoplysninger
    • Vælg og besvar et sikkerhedsspørgsmål
    • Opret en 6-cifret mobilkode (brug ikke fødselsdato eller lette kombinationer som 123456)
    • Tryk 'Gem'

    Din mobilkode skal du bruge, når du logger ind i MinLøn-appen.

    • Åbn MinLøn-appen på din telefon
    • Indtast dit CPR-nummer
    • Indtast den mobilkode, du oprettede på Medarbejdernet

    Du er nu klar til at bruge appen til at registrere din arbejdstid, kørsel og fravær.

    Har du glemt din adgangskode?

    • Gå til www.medarbejdernet.dk 
    • Klik på 'Få ny adgangskode her'
    • Besvar dit sikkerhedsspørgsmål for at få tilsendt en ny kode

    Ofte stillede spørgsmål om arbejdstid

    • Ved arbejdsdagens start og slut (fleks-metoden)
    • Ved afvigelser fra planlagt tid (fast arbejdstid)
    • Ved ferie eller sygdom – registrér det i appens kalenderfunktion
    • Ved arbejde under ferie – registrér arbejdstid uden for den planlagte ferieperiode

    Hvis du glemmer at registrere, kan du gøre det bagud i appens kalender. Ændringer kan tage op til et døgn at slå igennem.

    Arbejdstid er det tidsrum, hvor du er på arbejde og står til rådighed for din arbejdsgiver. Det gælder også:

    • Kurser, møder og uddannelse, som du er pålagt eller har aftalt med din leder
    • Transporttid i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter

    Ved fx kurser med overnatning eller sociale aktiviteter anbefales det, at du aftaler med din leder, hvad der skal registreres som arbejdstid.

    Er du hjemme og står til rådighed, så har du hviletid, indtil du indkaldes på arbejde.

    Er du på arbejde, hvor du står til rådighed, er dette arbejdstid.   

    • Helligdage er forudregistreret i appen – du skal ikke gøre noget, hvis du holder fri.
    • Arbejder du på en helligdag, skal du registrere arbejdstiden som normalt.
    • Fleksgrænser fastsættes af din leder – der er ikke en fast grænse på tværs af kommunen.
    • Appen beregner ikke automatisk overarbejdsbetaling – det skal registreres manuelt i kalenderfunktionen.
    • Ved opstart med MinLøn-appen skal din nuværende flekssaldo meldes til din lønkonsulent, så den kan overføres til systemet.