Din rolle som referenceperson eller anbefalingsgiver
Få overblik over, hvad du må sige som referenceperson, og hvad du bør være opmærksom på, når du giver en skriftlig anbefaling.
Når du er referenceperson
Som leder kan du blive kontaktet som reference for en tidligere eller nuværende medarbejder. Din opgave er at give et sagligt, loyalt og relevant billede af medarbejderen.
Referenceperson
Når du udtaler dig som referenceperson, er det vigtigt, at dine udtalelser er faktuelle og bygger på egne erfaringer. Du må gerne:
- Give faktuelle oplysninger om ansættelse, arbejdsopgaver og ansvar
- Beskrive faglige kompetencer og samarbejdsevner
- Give en ærlig og nuanceret vurdering baseret på dine erfaringer
- Fremhæve både styrker og eventuelle udviklingsområder – sagligt og respektfuldt
Der er nogle grundlæggende principper, som du altid skal overholde, når du giver en reference:
- Du skal holde dig til fakta og det, du har direkte kendskab til
- Oplysninger skal være relevante for jobbet, medarbejderen søger
- Du må kun udtale dig inden for gældende regler om databeskyttelse og tavshedspligt
- Det er god praksis at sikre, at medarbejderen har givet samtykke til, at du er reference
For at sikre en professionel og korrekt reference er der også forhold, du ikke må eller bør inddrage. Dem kan du læse mere om her.
Det bør man ikke udtale sig om
- Helbredsforhold, sygdom eller sygefravær
(fx “hun var ofte syg” eller antal sygedage)
– Man kan i stedet mere neutralt sige noget om stabilitet i fremmøde, hvis det er relevant. - Graviditet eller familieplaner
- Religion eller tro
- Politisk overbevisning
- Seksuel orientering eller private relationer
- Fagforeningsforhold
- Misbrug, sociale problemer eller strafbare forhold
(medmindre der er en helt særlig lovlig og jobrelevant grund)
Derudover bør man heller ikke
- Dele rygter, antagelser eller personlige holdninger uden faktuelt grundlag
- Udlevere fortrolige personalesager eller interne konflikter
- Udtale sig om forhold, man ikke selv har observeret.
Når du skriver en anbefaling
En skriftlig anbefaling er typisk udarbejdet i samarbejde med medarbejderen og har et mere positivt sigte end en reference.
Anbefaling
For at anbefalingen bliver brugbar og troværdig, bør den være klart opbygget og konkret i sin beskrivelse:
- Kort præsentation af medarbejderen og ansættelsesforholdet
- Beskrivelse af opgaver, ansvar og resultater
- Fremhævelse af faglige og personlige kompetencer
- Konkrete eksempler, der underbygger vurderingerne
- En afsluttende samlet anbefaling
Selvom anbefalingen er positiv, er det vigtigt, at den fortsat er retvisende og professionel:
- Anbefalingen skal være sandfærdig og retvisende
- Du bør kun skrive det, du kan stå inde for som leder
- Tonen er positiv, men må ikke være misvisende
- Undgå standardformuleringer – vær konkret og troværdig
Kontakt HR
Mail
hr@haderslev.dk
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 4. sal