Gå til hovedindhold
Leder

Ansættelse af nye medarbejdere

Når du som leder skal ansætte en ny medarbejder, er der en række administrative og juridiske forhold, du skal tage stilling til. Denne side hjælper dig med at sikre, at oprettelsen og dokumentationen sker korrekt og rettidigt.

Indhold

    Oprettelse i Silkeborg Data 

    Du starter med at oprette medarbejderen i Silkeborg Data via Personaleweb > Ny medarbejder. Her skal du angive:

    • Startdato
    • CPR-nummer (du kan kun oprette medarbejdere, der har et dansk CPR-nummer)
    • Ansættelsesform (fast eller tidsbegrænset)
    • Ugentlig timetal
    • Skattekort (hoved- eller bikort)
    • Stillingsbetegnelse
    • Autoristation (fx læge, sygeplejerske eller ergoterapeut)
    • Afdeling
    • Eventuel slutdato

    Ved tidsbegrænsede ansættelser skal du oplyse årsagen - fx barselsvikariat, sygdomsvikar eller projektansættelse.

    Dokumentation til personalesagen

    Når medarbejderen er oprettet i Silkeborg Data, skal følgende dokumenter gemmes i personalesagen:

    • Stillingsopslag
    • Ansøgning
    • Dokumentation for anciennitet (fx tidligere lønseddel)
    • Uddannelsesbevis
    • Underskrevet lønindplaceringsskema (leder + TR/faglig organisation)
    • Printscreen af feriekort fra tidligere job eller A-kasse
    • Straffeattest
    • Evt. børneattest

    Dit ansvar som leder

    Lønkontoret kan først sende ansættelsesbrevet, når alle dokumenter er modtaget og korrekte. Ifølge lovgivningen skal medarbejderen modtage ansættelsesbrevet senest én uge efter ansættelsesstart.

    Det er dit ansvar som leder at sikre, at oprettelsen og dokumentationen sker rettidigt i Silkeborg Data. Det er afgørende for, at lønkontoret kan overholde fristerne for udsendelse af ansættelseskontrakten.

    Ansættelsesvilkår

    Langt de fleste medarbejdere i Haderslev Kommune ansættes efter gældende overenskomst. Kun få funktioner afviger - fx eksterne mentorer, familieplejere og direktører.

    Overenskomsten danner grundlag for:

    • Lønindplacering
    • Pensionsvilkår
    • Frit valg
    • Frihed på helligdage

    Udover de vilkår, der står i overenskomsten, kan der på nogle områder være aftalt lokal- eller forhåndsaftaler for enten frihed eller aflønning. 

    Derudover kan der også forhandles individuelle tillæg ud over overenskomstmæssig løn.