Forretningsgangsbeskrivelse for det økonomiske ledelsestilsyn
Forretningsgangsbeskrivelsen er et værktøj, der sikrer, at du som leder har styr på de vigtigste økonomiske rutiner i sin afdeling. Det gælder for eksempel budgetopfølgning, kontrol af bilag, afstemninger, håndtering af indtægter og brug af betalingsmidler. Beskrivelsen forklarer, hvordan du udfører dit økonomiske tilsyn, og hvem der har ansvar for hvilke opgaver.
Dokumentet viser, at afdelingen følger kommunens regler for økonomistyring, herunder Kasse- og regnskabspolitikken og retningslinjerne for NemØkonomi. Det skaber gennemsigtighed i arbejdsgangene, mindsker risikoen for fejl og sikrer, at kommunens midler bruges korrekt og ansvarligt.
Hvornår skal du bruge forretningsgangsbeskrivelsen?
- Når du som leder én gang om året opdaterer dit økonomiske tilsyn.
- Når der sker ændringer i ansvar, arbejdsgange eller organisering.
- Når der kommer en ny leder i enheden.
- Når der indføres nye regler eller procedurer på økonomiområdet.