NADA og mindfulness
Med Sundhedsordningen kan du få NADA-behandling og deltage i mindfulness for at forebygge sygefravær og styrke medarbejdernes velvære. Læs mere om dine muligheder og tilmeld dig her på siden.
NADA
NADA-akupunktur er en behandlingsform til dig der døjer med forskellige mentale og fysiske udfordringer. Det foregår ved, at man sidder i fred og ro med akupunktur i ørene i 45 minutter. Vi anbefaler, at du prøver behandlingen minimum 3-5 gange, før du vurderer, om det har en effekt samt at behandlingen suppleres med andre tiltag i hverdagen - fx mindfulness, mikro-pauser og/eller træning og motion.
Problematikker der kan lindres ved NADA:
- Smerter og motorisk uro
- Psykisk uro og stress
- Koncentrationsbesvær
- Søvnproblemer
- Tankemylder
- Hovedpine
Vær opmærksom på, at behandlingen ikke er et forløb. Du skal derfor tilmelde dig alle de behandlinger, som du ønsker at deltage i. Du kan godt tilmelde dig flere behandlingssessioner ud i fremtiden. Du skal bare huske at melde afbud, hvis du bliver forhindret.
Vi har en fast behandler til NADA-cafeerne:
- Ann Bredo – Coach og certificeret NADA-akupunktør
NADA foregår i Det Gamle Rådhus på Lavgade 5, 1. sal, 6100 Haderslev.
Der er drop-in hver onsdag mellem kl. 9-10 i perioden fra den 14. oktober-9. december 2026.
Vi holder dog lukket den 4. november 2026.
Mindfulness
Mindfulness‑meditation kan støtte både krop og sind i en travl hverdag.
Det kan være særligt hjælpsomt, hvis du har brug for:
- Stressregulering – at dæmpe tempoet og finde ro i nervesystemet
- Mindre tankemylder – at skabe mental plads og klarhed
- Kropslig forankring – at komme ned i kroppen og slippe uro
- Løsning af spændinger– særligt i nakke, skuldre og kæbe
- Bedre søvn – at falde lettere til ro ved sengetid
Mindfulness Drop‑in er for alle ansatte i Haderslev Kommune, og det kræver ingen forudsætninger for at deltage.
Du tilmelder dig fra gang til gang, når du mærker behov for ro og nærvær. Vi starter timen med en "komme tilstede"-meditation, hvor du får tid til at skifte tempo og komme ned i kroppen.
Derefter vil et timen typisk indeholde:
- Introduktion til mikroteori om forskellige emner, der knytter sig til mindfulness filosofien, som f.eks. kan være åndedræt, nærvær, kropslig forankring, tanker.
- mindfulle stræk, som blidt løsner spændinger og skaber kontakt til kroppen
- guide gennem en 20-30 minutters meditation, fx åndedræt, kropsscanning, lyd som anker eller en visualisering.
Tidspunkt
Du kan tilmelde dig og deltage i mindfulness alle tirsdage i perioden 20. oktober til og med den 15.december.
Dørene åbner klokken 15.45 og lukker igen kl. 15.55, så vi kan have en time sammen med ro fra kl. 16.00 til 17.00, så sørg for at komme i god tid.
Sted
CSK Simmerstedvej 1 - 2.sal
6100 Haderslev
Parkering: Indkørsel Vest
Indgang: Mindfulness ved indgang Øst
Det er nødvendigt at du tilmelder dig hver gang, du gerne vi deltage.
Det er også via linket, du melder afbud igen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til vores coach Ann Bredo på mail: aboe@haderslev.dk.
Kontakt Sundhedsordningen
Book tid
Bestil tid hos Sundhedsordningen
Mail
sundhedsordningen@haderslev.dk
Telefon
Adrian (fysioterapeut): 21 19 38 03
Ann (coach): 23 45 23 69
Klinikker
Haderslev
Varbergvej 11
6100 Haderslev
Vojens
Rådhuscenteret 7, 1. sal
6500 Vojens