Gå til hovedindhold
Nyhed

Nye regler for indberetning af arbejdsulykker - vores praksis fortsætter uændret

Fra 1. juli 2026 ændres de nationale regler for, hvilke arbejdsulykker arbejdsgivere skal anmelde til Arbejdstilsynet. Selvom reglerne ændres, ændrer vi ikke praksis i Haderslev Kommune.

17. feb. 2026

Indhold

    Ny lovgivning men samme praksis

    I dag skal ulykker anmeldes allerede ved én dags fravær eller hvis hændelsen kan give ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Fremover skal det kun ske for ulykker, hvor medarbejderen har mindst tre dages fravær ud over skadedagen.

    Selvom reglerne for indberetning af arbejdsulykker ændres, ændrer vi ikke vores praksis i Haderslev Kommune. 

    Det betyder, at:

    • vi fortsat anmelder alle arbejdsulykker til Arbejdstilsynet – også ulykker uden fravær. Det gør vi for at sikre, at alle hændelser registreres, så vi fortsat kan lære af dem og styrke arbejdsmiljøet i hele organisationen.
    • du fortsat skal indberette arbejdsskader og krænkelser i vores skadesindberetningssystem, InsuBiz, præcis som i dag.

    Har du spørgsmål?

    Hvis du har spørgsmål til reglerne eller vores praksis, er du altid velkommen til at kontakte Forsikring på forsikring@haderslev.dk