Ny aftale på hobby- og beskæftigelsesartikler træder i kraft den 1. februar
Vi har indgået en ny aftale om hobby og beskæftigelsesartikler. Selvom aftalen er ny, er leverandøren den samme og det vil fortsat være Creative Company, som leverer hobby- og beskæftigelsesmaterialer til os.
Den 1. februar træder en ny aftale om hobby og beskæftigelsesartikler i kraft. Aftalen er ny, men leverandøren er den samme – Creative Company skal fortsat levere hobby- og beskæftigelses~~materialer til Haderslev Kommune.
Der er i aftalen fokus på miljø og reduktion af sundhedsskadelig kemi. Over halvdelen af produkterne i sortimentet lever op til Svanemærket, Ecolabel, OEKO-TEX samt andre mærkningsordninger.
Om aftalen
Bestiller du for mindre 200,00 kr. ekskl. moms, bliver din ordre pålagt et leveringsgebyr på 75,00 kr. ekskl. moms.
Der er 4 arbejdsdages leveringstid fra den dag, du bestiller.
Bestiller du efter kl. 11.00, bliver leveringstiden forlænget med 1 ekstra arbejdsdag.
Levering sker på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00. Om fredagen leveres der mellem kl. 8.00 og 15.00.
Har du brug for, at alle leveringer sker mellem kl. 8.00 og 15.00 af hensyn til jeres åbningstider, kan dette aftales med Creative Company.
Hvis et eller flere produkter i din bestilling er i restordre, kan Creative Company udskyde leveringen af disse produkter med op til 4 arbejdsdage i forhold til den normale leveringstid.
Creative Company giver dig skriftlig besked om restordre senest arbejdsdagen efter, at bestillingen er afgivet.
Dine valgmuligheder ved restordre
Hvis din bestilling indeholder produkter i restordre, modtager du en mail fra Creative Company. Her skal du vælge, hvordan din bestilling skal håndteres. Du kan vælge mellem følgende muligheder:
-
Delvis levering + senere levering af restordre
Du modtager de varer, der er på lager, inden for den normale leveringstid, og får de varer, som er i restordre, leveret senere inden for restordrefristen. -
Delvis levering + annullering af restordre
Du modtager de varer, der er på lager, inden for den normale leveringstid, og annullerer købet af de varer, der er i restordre. -
Delvis levering + erstatningsprodukter
Du modtager de varer, der er på lager, samt erstatningsprodukter for varerne i restordre – alt sammen inden for den normale leveringstid. -
Samlet levering senere
Du modtager hele bestillingen samlet, når produkterne i restordre igen er på lager. -
Annullering af hele bestillingen
Du kan annullere hele bestillingen, hvis restordren har betydning for sammenhængen med de øvrige produkter. Du kan altid annullere den del af bestillingen, som er i restordre.
Hvis Creative Company ikke modtager dit svar senest næste arbejdsdag, behandles din ordre automatisk efter mulighed 1. Det betyder, at du får leveret de varer, der er på lager, først, og at restordren leveres senere.
Derfor er det vigtigt, at du svarer på mailen fra Creative Company, hvis du ikke ønsker delvis levering.
Øvrige vilkår
Creative Company må ikke levere erstatningsprodukter uden din forudgående skriftlige accept, og de må ikke fakturere, før hele bestillingen er leveret.
Alle produkter er omfattet af 24 måneders garanti.
Hvis du modtager et produkt med fejl eller mangler, skal du give Creative Company skriftlig besked inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget.
Inden for garantiperioden er Creative Company forpligtet til at ombytte det mangelfulde produkt til et nyt og tilsvarende produkt senest 10 arbejdsdage efter, at reklamationen er modtaget.
Creative Company tilbyder digitale inspirationshæfter og kataloger. Hvis du ønsker at modtage disse, skal du selv kontakte Creative Company og anmode herom.
Derudover vil du blive inviteret til tre inspirationswebinarer om året, som Creative Company afholder.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til aftalen, er du velkommen til at kontakte udbudskonsulent, Kristina Moslund Smidt, på mail: krism@haderslev.dk eller telefon: 29 16 50 87.