Klimahandledag torsdag den 23. april
Torsdag den 23. april markerer Haderslev Kommune Den Nationale Klimahandledag. Dagen sætter fokus på konkrete klimahandlinger og viser, hvordan små lokale initiativer – også i hverdagen – kan gøre en reel forskel.
Rundt om i kommunen bliver der den 23. april gennemført forskellige aktiviteter, som understøtter den grønne omstilling. Som medarbejder i Haderslev Kommune er der både mulighed for at deltage i eksisterende aktiviteter og for selv at være med til at sætte klima på dagsordenen på arbejdspladsen eller i lokalområdet.
Tanken er ikke, at du skal redde klimaet alene, men at vi alle kan være til at gøre lidt, og at den 23. april er en dato, hvor vi alle kan være med til at sætte fokus på klimaet.
Det er fx en dag, hvor du kan tage cyklen i stedet for bilen, tage dit eget krus eller vandflaske med på arbejde, spise mere grønt eller lidt mere lyst kød eller skrue ned for streamingen derhjemme.
Vil du vide mere?
Find mere inspiration på Danmarks nationale Klimahandledag (klimahandledag.dk) eller har du brug for lokal sparring, så kontakt vores klimakoordinator, Jakob Baungaard, på mail: klimahelpdesk@haderslev.dk