Giv dit tøj nyt liv og gør noget godt for klimaet
Fra torsdag den 23. april opstilles en indsamlingsstation på Rådhuset, hvor du kan donere aflagt tøj (også børnetøj) til tøjbytte‑ og upcycling‑event den 13. juni.
I forbindelse med Klimahandledagen opfordrer vi alle medarbejdere i Haderslev Kommune til at kigge i klædeskabet og tage det tøj med, som ikke længere bliver brugt – men som sagtens kan få nyt liv hos andre.
Fra torsdag opstilles en indsamlingsstation på Rådhuset, hvor du kan donere aflagt tøj (også børnetøj) til tøjbytte‑ og upcycling‑event den 13. juni.
Indsamlingsstationen bliver en havevogn med plastiksæk og skilt. Torsdag står den ved indgangen til kantinen (evt. ved trappen), og efterfølgende placeres den ved Kultur & Fritid. Ved at donere dit tøj er du med til at mindske spild og bidrage til en mere bæredygtig hverdag – helt enkelt og helt konkret.
Det indsamlede tøj indgår i tøjbyttemarkedet den 13. juni, hvor alle kan være med. Her kan du bytte det tøj, du ikke længere bruger, og tage “nyt brugt” med hjem. Du er også meget velkommen, selvom du ikke har tøj med.
På dagen er der også en kreativ upcycle‑zone, hvor du gratis kan sy, brodere, male, trykke og dekorere tøj. Undervisere står klar med inspiration og hjælp, så både begyndere og kreative sjæle kan være med.