Få gratis hjælp til at stoppe med rygning eller nikotin
Vidste du, at du som medarbejder kan få gratis hjælp til at blive røg-/nikotinfri på et af vores forløb?
Hvis du overvejer at stoppe med at ryge eller vil af med nikotinprodukter som e‑cigaretter, snus eller opvarmet tobak, kan du få gratis hjælp gennem kommunens ryge- og nikotinstopforløb. Tilbuddet er for alle voksne borgere, og som medarbejder kan du naturligvis også benytte det.
Forløbene bliver ledet af professionelle stoprådgivere og foregår enten i grupper på op til 12 personer eller som individuelle samtaler, hvis det passer dig bedre. Et typisk forløb består af syv mødegange. Du behøver ikke være røg- eller nikotinfri, når du starter – de første møder bruges til at forberede stoppet.
Der er planlagt flere hold i første halvår af 2026, blandt andet i Sundhedscenter Haderslev, Sundhedscenter Vojens, Gram Engparken og online over Teams. Der er også mulighed for individuelt forløb.
Når du er i forløb, er der også mulighed for at få tilskud til nikotinstop-medicin.
Hvis du vil med på et hold, skal du udfylde den korte formular her: Ryge-/Nikotinstop forløb | Haderslev Kommune . Du bliver derefter kontaktet af en rådgiver, som hjælper dig videre.