Få en billet til Sønderjyske Fodbolds hjemmekamp den 7. august
Vil du opleve topfodbold på Sydbank Park? Vi har 20 billetter til hjemmekampen fredag den 7. august kl. 19, hvor Sønderjyske Fodbold møder Viborg FF. Billetterne uddeles til ansatte i Haderslev Kommune efter først til mølle-princippet.
Fredag den 7. august kl. 19 spiller Sønderjyske Fodbold hjemmekamp mod Viborg FF. Som en del af Haderslev Kommunes sponsoraftale med klubben har vi 20 billetter til hjemmekampen, som uddeles til kommunens ansatte.
Billetterne uddeles efter først til mølle-princippet. Du kan få en billet ved at sende en mail til Sekretariat og Udvikling på su@haderslev.dk med besked om, at du ønsker en billet. Skriv 'Fodbold 7. august' i emnefeltet.
Billetterne er til nummererede siddepladser. Der kan uddeles én billet pr. ansat. Er I en gruppe på en arbejdsplads, der gerne vil afsted sammen, må I gerne sende en fælles henvendelse, så I kan sidde sammen. I skal blot oplyse navnene på de ansatte, der skal bruge billetterne.
For at give alle en chance for at være med i først til mølle, kan du først ønske en billet til kampen, når vi melder det ud her på intranettet. Det gør vi cirka fem dage før hver hjemmekamp.