Gå til hovedindhold
Nyhed

Bliv medlem af personaleforeningen

Har du lyst til hyggelige oplevelser sammen med kolleger – også uden for arbejdstiden? Så er personaleforeningen måske noget for dig.

29. jun. 2026

Indhold

    Personaleforeningen har siden 1988 stået for at arrangere sociale og kulturelle aktiviteter for ansatte ved Haderslev Kommune. Formålet er enkelt: at styrke fællesskabet på tværs af organisationen og give mulighed for gode oplevelser sammen.

    Allerede i august er der flere arrangementer på programmet. Du kan blandt andet tage familien med til fisketur ved Dyringkær Put & Take eller komme med på fugletur ved Hindemade. Senere på efteråret går turene blandt andet til Rømø og Regan Vest.

    Der er arrangementer for forskellige interesser og ofte med mulighed for at tage familie eller ledsagere med.

    Det koster kun 25 kroner om måneden at være medlem, og du får adgang til et bredt udvalg af oplevelser i løbet af året.

    Læs mere om personaleforeningen og se kommende arrangementer på www.personaleforeningen.dk.