Famlieliv
I familielivsfasen kan medarbejderen opleve øget ansvar og uforudsigelighed. Læs hvordan Haderslev Kommune imødekommer behovene.
Når omsorg og ansvar præger hverdagen i familielivet
I familielivsfasen har medarbejderen et eller flere børn, som er afhængige af, at medarbejderen kan tage sig af dem. Livsfasen kan dog også finde sted, hvis medarbejderen har en gammel forælder, som har brug for medarbejderens tid og omsorg.
Familielivsfasen vil være præget af travlhed og nogle gange uforudsigelighed, da medarbejderens familie pludselig kan have brug for medarbejderens opmærksomhed. I denne fase vil medarbejderen også typisk have store faste udgifter i sit privatliv. Derfor bliver medarbejderens mindre og dedikationen til arbejdet og den faste indkomst større.
Ideer til tiltag for livsfasen "familieliv"
Flekstider kan være en måde, hvorpå medarbejderen får mulighed for at indrette sine arbejdstimer efter familiens behov. Fx frihed til at kunne tilrettelægge egen arbejdstid – arbejde meget i nogle perioder
og mindre i andre. Møde ind, når det passer i privatlivet og gå hjem, når det passer. Mulighed for at optjene nogle fridage gennem årsnormen. På den måde kan medarbejderen passe sine nærmeste, når de har brug for det uden at være nødsaget til at tage en fridag eller gå ned i tid. Det er dog ikke alle arbejdspladser, hvor det er muligt at tilbyde medarbejdere flekstid. Men det er en relevant dialog for leder og medarbejder.
Hvis medarbejderen har mulighed for en gang imellem at tage en dag, hvor han/hun arbejder hjemmefra, muliggør det at medarbejderen kan være fysisk tilgængelig for sine nærmeste under eksempelvis sygdom. På nogle arbejdspladser er fysisk tilstedeværelse dog nødvendigt, og derfor er det ikke alle steder, at medarbejdere kan arbejde hjemmefra.
På arbejdspladsen kan det være en god idé at arrangere medarbejderne i makkerpar, hvor to medarbejdere har indsigt i hinandens arbejdsopgaver. På den måde kan de træde i hinandens sted, hvis den ene pludseligt skal tage sig af sin familie. Dette vil gøre udførelsen af arbejdet nemmere, og den
fraværende medarbejder kan lægge arbejdsrelaterede bekymringer fra sig og fokusere på sine nærmeste.
Det kan have stor betydning for medarbejderens tryghed og motivation i jobbet at vide, at der er ledelsesmæssig og kollegial forståelse for, at der i denne livsfase kan være behov for, at medarbejderen må afbryde arbejdet med kort varsel eller være ’firkantet’ i gå-tider på grund af, at medarbejderen fx skal hente børn. Det er derfor en god ide at have fokus på den gode, åbne og løbende dialog om livsfaser, både med den enkelte medarbejder og for hele medarbejdergruppen.
Medarbejdere i denne livsfase balancerer skarpt mellem krav og forventninger fra og til både arbejdet og familien og tvinges ofte helt naturligt til at blive rigtig gode til prioritering. Det kan styrke arbejdsglæden, at ledelsen udviser tillid til, at medarbejderen i høj grad er i stand til at planlægge sin hverdag med hensyn til opgaver, møder og tilgængelighed., og dermed giver frihed til at håndtere opgaver uden at
skulle ’overvåges’ af ledelsen. Dialogen bør være bærende.
Give mulighed for at komme på nedsat tid efter behov – og med mulighed for at komme tilbage på fuld tid, når man er klar til det igen. Fx aftale en tidsperiode, fx i 3, 6 eller 12 måneder, hvorefter aftalen skal til genforhandling.
At tildele ’barnets 1. og 2. sygedag’ til husstanden, så fx bonusforældre kan tage en ’barnets sygedag’ med barnet (i stedet for biologiske forældre).
Kontakt HR
Mail
hr@haderslev.dk
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 4. sal