Baggrunden for livsfaserne
Læs om hvordan Haderslev Kommune støtter medarbejdere i alle livsfaser og -situationer med fokus på balance, dialog og individuelle behov.
Plads til alle livets faser i hele arbejdslivet
Haderslev Kommune ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, for medarbejdere i alle aldre og livsfaser. Vi ved, at en balance mellem privatlivet og arbejdslivet er afgørende. Derfor vil vi gerne indgå i en åben dialog om medarbejdernes ønsker og behov i forhold til Haderslev Kommune som arbejdsplads.
Vi ønsker at skabe et attraktivt arbejdsliv for vores medarbejdere. Et arbejdsliv, der motiverer og øger tilknytning til arbejdspladsen uanset hvilken livsfase, man befinder sig i. Både fordi vi ønsker at passe godt på vores medarbejdere, og fordi vi ønsker at bevare tilknytning, viden og kompetencer i organisationen så længe som muligt.
Med afsæt i arbejdspladsens opgaver har vi en ambition om at imødekomme medarbejdernes individuelle behov og ønsker for det gode liv.
Hvad er en livsfase?
Livsfaser er perioder, hvor der sker noget i medarbejderens liv, og som skaber et særligt behov hos medarbejderen i forhold til arbejdslivet.
Der kan være tale om en naturlig udvikling i privatlivet, som medfører en udvikling i medarbejderens prioriteringer.
Når medarbejderen bevæger sig ind i en ny livsfase, kan det give anledning til både udfordringer og muligheder for arbejdspladsen og medarbejderen.
Nogle gange er der ikke tale om en livsfase, men en livssituation for medarbejderen. Læs mere om livssituationer her.
De fem livsfaser
I Haderslev Kommune arbejder vi med fem livsfaser, som de fleste mennesker vil bevæge sig igennem i løbet af arbejdslivet. Her under kan du klikke dig ind på dem og læse om, hvordan du kan forholde dig til dem hvis du er leder og medarbejder:
Hvordan kan du som tillidsrepræsentant hjælpe i forhold til livsfaser og livssituationer?
Som tillidsrepræsentant kan du spille en rolle, når en kollega bevæger sig i en livsfase eller står i en livssituation. Du kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende udsagn:
- Jeg skal i samarbejde med medarbejderens leder hjælpe med til, at denne retningslinje bliver godt implementeret.
- Jeg kan være en god sparringspartner for kolleger, som føler sig udfordrede dér, hvor de aktuelt er i livet.
- Jeg kan stå til rådighed og deltage i samtaler med leder, HR eller Jura, hvis medarbejderen ønsker det. Det giver somme tider medarbejderen en god tryghed.
- Jeg kan lave et forebyggende arbejde på en arbejdsplads, hvor der fx er mange helt nyuddannede.
- Jeg er altid klar til at gå i dialog.
Baggrund
Retningslinjen "Livsfaser" er en del af retningslinjen for "Det rummelige arbejdsmarked". Livsfaserne blev senest opdateret og godkendt i februar 2026 af HovedMED.
Se også
Kontakt HR
Mail
hr@haderslev.dk
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 4. sal