Tidligere eller udsat skolestart
Vejledning og procedure for tidligere eller udsat skolestart
Tidligere skolestart
Børn skal som hovedregel begynde i børnehaveklasse i det kalenderår, de fylder 6 år.
Der er dog mulighed for at begynde i børnehaveklasse allerede i det kalenderår, hvor barnet fylder 5 år, hvis fødselsdagen ligger før 1. oktober.
Forældre skal kontakte barnets daginstitution, som i dialog med jer som forældre og distriktsskolen tager stilling til, om dit barn er klar til en tidligere skolestart.
Udsat skolestart
Som hovedregel begynder børn i skole i det kalenderår, hvor de fylder 6 år. Hvis forældre vurderer, at deres barn ikke er parat, og ønsker at udsætte barnets skolestart til det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, kan de søge om et års udsættelse, efter at de har været i kontakt med dit barns børnehave og kommende skole.
Det er skolelederen på distriktsskolen, der beslutter om et barn kan få skoleudsættelse. Det sker i et tæt samarbejde mellem forældre, daginstitution og kommende distriktsskole.
Ovenstående gælder også hvis barnet er indskrevet på en fri-eller privatskole.
Læs mere i Årshjul og handlevej ved udsat skolestart.
Brevet og ansøgningsskemaet til forældre, som ønsker deres barn/børn skoleudsat finder du her Brev og ansøgningsskema - udsættelse af skolestart
Ansøgningsfristen er altid den 30. november.
Kontakt Børn og Kultur
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 2. sal