3-i-1 undersøgelsen
3-i-1 undersøgelsen gennemføres hvert tredje år i hele organisationen. Undersøgelsen kan besvares i perioden fra den 5. til den 30. januar 2026.
Hvad er 3-i-1 undersøgelsen?
3-i-1 undersøgelsen bliver gennemført i hele organisationen blandt alle medarbejdere. Den giver et billede af trivsel, arbejdsmiljø og ledelse i Haderslev Kommune.
Med dine besvarelser får vi et udgangspunkt for at arbejde sammen om trivslen på din arbejdsplads. Derfor er det vigtigt, at alle svarer på undersøgelsen, så vi i fællesskab har det bedste udgangspunkt for dialog.
Når 3-i-1 undersøgelsen er gennemført, får alle afdelinger deres resultat. Alle afdelinger skal gennemgå resultatet og lave handleplaner ud fra det - enten for at vedholde et godt arbejdsmiljø eller for at forbedre det.
Målet er at skabe bedre trivsel, stærkere ledelse, et sundere psykisk arbejdsmiljø og færre sygedage.
Information om 3-i-1 undersøgelsen
Alle medarbejdere i Haderslev Kommune deltager som udgangspunkt i undersøgelsen. Det gælder både medarbejdere i faste stillinger, vikariater og ledere.
- Ledere besvarer undersøgelsen på samme måde som øvrige medarbejdere – i forhold til egen nærmeste leder og leders leder.
- Medarbejdere i flexjob deltager, hvis deres ansættelsesbrøk er fx 10 timer, også selvom den effektive arbejdstid er lavere. Det er ansættelsesbrøken, der afgør deltagelsen.
- Medarbejdere med flere kommunale arbejdspladser besvarer undersøgelsen ud fra det arbejdssted, hvor de procentvis har flest timer.
Hvem deltager ikke?
For at sikre, at undersøgelsen afspejler den aktuelle situation, er der enkelte undtagelser. Medarbejdere deltager ikke, hvis de:
- har været ansat i mindre end 3 måneder inden undersøgelsen – uanset om det er i fast stilling eller vikariat
- er ansat mindre end 8 timer ugentligt på én arbejdsplads
- ikke er til stede på arbejdspladsen under dataindsamlingen, fx pga. orlov eller langtidssygemelding (mere end en måned), medmindre andet aftales med leder
- er opsagte
Disse kriterier gælder også for jobtræningspersoner, elever og faste vikarer.
Undersøgelsen gennemføres i Evovia.
Du får adgang til undersøgelsen på følgende måde:
- Har du en haderslev.dk eller en hksk.dk mail, får du et link direkte i indbakken.
- Kommer der en side frem, hvor du skal logge ind, skriver du vores aftalenummer, som er 102920 og trykker på ”Single Sign On” i bunden.
- Virker det ikke, eller er du ikke i Citrix, skal du logge ind med dit personlige brugernavn og kodeord:
- Aftalenummer: 102920
- Brugernavn: dit personlige brugernavn, ofte din arbejdsmail, fx abcd@haderslev.dk
- Password: din personlige kode.
- Hvis du ikke har en mail, modtager du linket via din E-Boks og skal logge ind med dit brugernavn,
Virker det ikke, eller har du brug for hjælp, skal du kontakte Evovia på support@evovia.com eller på 86 75 12 42. Oplys vores aftalenummer 102920 og e-mail, når du kontakter dem.
Undersøgelsen igangsættes mandag den 5. januar 2026, og du kan besvare den frem til den 30. januar 2026.
Hvis du er logget ind i Citrix
Er du logget ind i Citrix og har du en haderslev.dk-mail kan du blot trykke på linket i den mail, du har fået i din indbakke eller linket i beskeden i din E-boks.
Kommer der en side frem, hvor du skal logge ind, skriver du vores aftalenummer, som er 102920 og trykker på ”Single Sign On” i bunden.
Linket virker ikke, eller du er uden for Citrix
Virker linket ikke, eller er du ikke logget ind i Citrix, skal du logge ind med dit personlige brugernavn og kodeord.
Her skal du bruge:
- Aftalenummer: 102920
- Brugernavn: dit personlige brugernavn, ofte din arbejdsmail, fx. abcd@haderslev.dk
- Password: din personlige kode. Kan du ikke huske dit kodeord, kan du trykke på "opret nyt password", så du kan lave et nyt.
Har du brug for hjælp?
Virker det ikke, eller har du brug for hjælp, skal du kontakte Evovia på support@evovia.com eller på telefon 86 75 12 42. Oplys vores aftalenummer 102920 og e-mail, når du kontakter dem.
Det er gratis at kontakte Evovia.
Ofte stillede spørgsmål
Alle, der har enten en haderslev.dk-mail eller en hksk.dk-mail vil få tilsendt mailen i deres indbakke. Har du ikke modtaget mailen, så tjek først i ’uønsket post’, ellers tag fat i din leder.
Har du en anden mailadresse end de to nævnt ovenfor, vil du modtage mailen i din e-boks.
Har du heller ikke modtaget noget her, så tag fat i din leder.
Er du leder, tager du fat i HR på 3i1@haderslev.dk eller Evovia på support@evovia.com
Hvis du har en haderslev.dk-mail og er logget ind i Citrix
Log på Citrix og tryk på "Single Sign On", når du forsøger at logge ind. Så skulle du gerne kunne logge ind uden at skulle bruge et password.
Virker det ikke, kan I kontakte Evovia for hjælp på support@evovia.com eller 86 75 12 42.
Vores aftalenummer med Evovia er 102920.
Hvis du ikke har en haderslev.dk-mail
Har du en anden mailadresse eller modtaget undersøgelsen i E-Boks, skal du logge ind ved at udfylde de første felter på loginsiden.
Her skal du bruge:
- Aftalenummer: 102920
- Brugernavn: dit personlige brugernavn, ofte din arbejdsmail, fx. abcd@hksk.dk
- Password: din personlige kode. Kan du ikke huske dit kodeord, kan du trykke på "opret nyt password", så du kan lave et nyt. Er det første gang, du logger på på denne måde, skal du oprette et password.
Evovia har lavet denne vejledning, som kan hjælpe: Bestil nyt password (evovia.dk)
Kontakt din leder for at blive låst op igen. Man bliver låst i systemet, hvis man taster forkert adgangskode 3 gange. Ved at benytte Single Sign On, når du logger ind, undgår du at skulle taste en adgangskode.
En leder kan låse en medarbejder op ved at klikke på ’blyanten’ ud for medarbejderens navn for at komme til ’Rediger medarbejder’. Her kan låses profilen op igen.
Nej. Undersøgelsen er anonym. Din leder får besked om, hvor mange fra dit team, der har besvaret, men ingen (hverken din leder eller HR) kan se, hvem der har besvaret. Teams med færre end 4 besvarelser bliver lagt sammen med et andet team under samme leder eller leders leder/chef/direktør for netop at sikre, at anonymiteten ikke går tabt. Dette sker, når undersøgelsen er afsluttet.
Det er ikke muligt at skrive kommentarer i besvarelsen af undersøgelsen. Det er en beslutning, der er truffet, da systemet ikke kan sortere de enkelte kommentarer ned på de tilhørende teams. Data vil komme ud på én lang liste, hvilket vil kræve en enorm administrativ indsats at sortere ud på de enkelte teams.
Derudover har vi et helt overordnet ønske om at flytte den dialog, som kommentarerne kan bringe med sig, over på de efterfølgende personalemøder. Lav derfor gerne en note til dig selv de steder, hvor du gerne ville have kunnet skrive en kommentar, og tag det med til det efterfølgende dialogmøde, når undersøgelsen er afsluttet. Her vil sådanne kommentarer kunne komme i spil, forklares og spørges yderligere ind til i den gode dialog - så I også kan sætte eventuel konkret handling på.
Læs mere
Spørgerammen til 3-i-1 2026 (PDF)Kontakt HR
Mail
hr@haderslev.dk
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 4. sal