Forretningsgangsbeskrivelse for det økonomiske ledelsestilsyn
Her finder du information om, hvordan du som leder udfører dit økonomiske tilsyn via en forretningsgangsbeskrivelse, der skaber overblik over rutiner, ansvarsfordeling og korrekte arbejdsgange i økonomistyringen.
Hvad er en forretningsgangsbeskrivelse?
Forretningsgangsbeskrivelsen er et værktøj, der sikrer, at du som leder har styr på de vigtigste økonomiske rutiner i din afdeling. Det gælder fx
- budgetopfølgning
- kontrol af bilag
- afstemninger
- håndtering af indtægter
- brug af betalingsmidler
Beskrivelsen forklarer, hvordan du udfører dit økonomiske tilsyn, og hvem der har ansvar for hvilke opgaver.
Dokumentet viser, at afdelingen følger Haderslev Kommunes regler for økonomistyring - herunder kasse- og regnskabspolitikken og retningslinjerne for NemØkonomi. Det skaber gennemsigtighed i arbejdsgangene, mindsker risikoen for fejl og sikrer, at vores midler bruges korrekt og ansvarligt.
Hvornår skal du bruge forretningsgangsbeskrivelsen?
- Når du som leder én gang om året opdaterer dit økonomiske tilsyn
- Når der sker ændringer i ansvar, arbejdsgange eller organisering
- Når der kommer en ny leder i enheden
- Når der indføres nye regler eller procedurer på økonomiområdet
Kontakt Økonomi
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 4. sal