Gå til hovedindhold
Leder

Styrk de digitale kompetencer i din afdeling

Som leder har du en vigtig rolle i at udvikle medarbejdernes digitale færdigheder. Her får du inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan du kan understøtte en digitalt stærk og fremtidssikret arbejdsplads.

Indhold

    Digitale kompetencer

    Digitale kompetencer handler om mere end at kunne bruge et IT-system. Det er evnen til at arbejde effektivt og ansvarligt med digitale løsninger og teknologier i opgaveløsningen. I en kommunal kontekst betyder det fx at:

    • kunne bruge de digitale løsninger og teknologier, som ens egne opgaver skal løses i
    • være nysgerrig på slutbrugerens behov og potentialet i eksisterende og nye teknologier
    • udtænke og afprøve nye arbejdsgange og services i samarbejde med kolleger, borgere og leverandører
    • være bevidst om, hvilke data vi har – og hvad vi kan og må bruge dem til.

    Digitale kompetencer er med andre ord både tekniske, analytiske og samarbejdsorienterede. De er afgørende for, at vi som kommune kan levere moderne og sammenhængende service til borgerne – og for at medarbejderne kan løse deres opgaver effektivt i en digital hverdag.

    KL’s værktøjer til digital kompetenceudvikling 

    KL’s værktøjer til digital kompetenceudvikling er hjælpeværktøjer til digitaliseringskonsulenten, velfærdsteknologikonsulenten eller udviklingskonsulenten, som ønsker at skabe bedre brobygning mellem digitalisering og faglighed.

    Dialogpakkerne er redskaber, som dykker ned i digitalisering og teknologi på kommunens fagområder.

    Vi anbefaler, at du som leder kigger dem igennem for at blive klogere på, hvad der er mest relevant for jer.

    Læs mere

    KLs Kompetencehjul for fremtidens digitale kompetencer
    KL's dialogkort til medarbejderdialog om digitale kompetencer
    Ledelse af digitalisering
    KL's dialogpakker om faglighed og teknologi
    Digital transformation i kommunen - en strategisk og organisatorisk tilgang