Gå til hovedindhold
Hjælp til alle

Webtilgængelighed

Som offentlig myndighed har vi et lovpligtigt ansvar for at sikre, at vores digitale indhold kan bruges af alle – også borgere med handicap. Få konkrete råd og styr på kravene til, hvordan du sikrer tilgængelighed i alt fra hjemmesider og dokumenter til videoer og kort.

Indhold

    Hvad er webtilgængelighed?

    Webtilgængelighed handler om at digital inklusion og om at skabe brugervenlige digitale løsninger, som alle kan bruge. Som ansat i Haderslev Kommune har du et ansvar for at sikre, at vores digitale løsninger er tilgængelige for alle – også borgere med handicap eller funktionsnedsættelser. Det gælder uanset om du arbejder med:

    • Hjemmesider 
    • Intranet
    • Dagsordener og referater
    • Breve i Digital Post
    • Sags- og fagsystemer
    • PDF-filer og andre dokumenter
    • Video, podcasts og lignende medier
    • Apps
    • Digitale kort
    • Kulturhistoriske samlinger

    Forstå webtilgængelighed på syv minutter

    Nogle borgere har brug for særlige hensyn, når de bruger digitale løsninger – fx hvis de har nedsat syn, hørelse eller andre udfordringer. Men faktisk kan vi alle have brug for ekstra hjælp, hvis vi fx bliver ældre, har brækket armen eller står i en situation, hvor vi ikke kan bruge en computer som normalt. Derfor skal vores digitale indhold være nemt at bruge for alle.

    Digitaliseringsstyrelsen har lavet en kort video, der viser, hvordan det kan opleves, når digitale løsninger ikke er tilgængelige – og hvorfor det gør en forskel, når de er.

    Sådan gør du dit Word-dokument webtilgængeligt

    I Word i Citrix findes der et hjælpeprogram, som hedder Assist Pro. Programmet kontrollerer dit dokuments webtilgængelighed og guider dig igennem, hvordan du gør dit indhold webtilgængeligt.

    Assist Pro tjekker, om du har styr på:

    • Dokumenttitel
    • Overskrifter
    • Billeder
    • Objekter
    • Tabeller
    • Links

    Sådan åbner du Assist Pro

    Assist Proer integreret i Word i Citrix. Det betyder, at du skal være logget ind i Citrix og åbne Word i Citrix for at få adgang til Assist Pro.

    Du finder Assist Pro ved at:

    • vælge ’dynamictemplate’ i topmenuen
    • klikke på ikonet 'Assist Pro'

    Vejledning til Assist Pro

    Vi har udarbejdet en vejledning til, hvordan du bruger Assist Pro, så du sikrer tilgængeligheden i dit Word-dokument og får lavet det til en tilgængelig PDF. Du finder vejledningen her: Sådan laver du dit Worddokument webtilgængeligt (PDF).

    Læs mere

    Vejledning: Sådan laver du dit Word-dokument webtilgængeligt (PDF)