Gå til hovedindhold

Logo

Her finder du information om kommunens logoer - både Haderslev Kommunes logo og institutionslogoer. Du får også hjælp til, hvordan du bruger dem rigtigt – så vi alle er med til at skabe et ensartet og professionelt udtryk.

Indhold

    Haderslev Kommunes logo

    Haderslev Kommunes logo blev skabt i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. I den oprindelige version stod der blot 'Haderslev' i navnetrækket, men i 2020 besluttede det daværende byråd at tilføje ordet 'Kommune', så det nu tydeligt fremgår, at logoet repræsenterer hele Haderslev Kommune.

    Logoet består af to dele:

    • kommunevåbnet
    • navnetrækket

    De udgør tilsammen ét samlet logo og må ikke skilles ad eller bruges hver for sig. Det betyder fx, at du ikke må bruge kun våbnet eller kun teksten – de skal altid optræde sammen som ét grafisk element.

    Der findes flere versioner af logoet, så det kan tilpasses forskellige formater og baggrunde. Som hovedregel skal du bruge logoet i farver, medmindre en sort/hvid-version er nødvendig af tekniske eller æstetiske grunde.

    Valg af format

    Her er en kort guide til, hvornår du skal bruge hvilket logoformat:

    • PNG: Velegnet til digitale formål som PowerPoint, Word og web. Har gennemsigtig baggrund.
    • JPG: God til billeder og tryk, men har ikke gennemsigtig baggrund.

    Du finder de mest anvendte versioner i Skyfish, hvor du frit kan downloade dem. 

    Er du i tvivl om, hvilket format du skal bruge, eller har du brug for en særlig version, er du altid velkommen til at tage fat i os i Kommunikationsteamet.

    Institutionslogo

    Hvis din institution har sit eget logo, må det gerne bruges – men altid sammen med Haderslev Kommunes logo og i henhold til designguiden. 

    Må andre bruge Haderslev Kommunes logo?

    Vi vil gerne have styr på, hvordan Haderslev Kommunes logo bliver brugt – og af hvem. Logoet signalerer en officiel tilknytning til kommunen, og derfor er det vigtigt, at det kun anvendes i rette sammenhæng.

    Som udgangspunkt er logoet forbeholdt den kommunale organisation, men hvis en ekstern samarbejdspartner spørger om lov til at benytte vores logo i forbindelse med et samarbejde, giver vi dem som regel tillladelse til at bruge vores logo.

    Vores logo og byvåben er beskyttet som varemærke og må ikke bruges eller efterlignes uden tilladelse.

    Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, hvis nogen ønsker at bruge logoet – eller har du selv fået en forespørgsel – så kontakt gerne Kommunikation på kommunikationsteam@haderslev.dk