Genbrugsbørsen
Har I et skab, en kontorstol eller andet udstyr stående, som I ikke længere bruger, men som stadig er i fin stand? Så smid det ikke ud. I kan nemlig give det videre til andre afdelinger og institutioner i Haderslev Kommune via vores genbrugsbørs.
Om genbrugsbørsen
Genbrugsbørsen er vores interne e-katalog, hvor man kan dele brugbare møbler, inventar og udstyr med afdelinger og institutioner på tværs af organisationen. Det er både smart, bæredygtigt og økonomisk og måske står der lige præcis det, I mangler.
Sådan få du ting lagt ind i genbrugsbørsen
Har I møbler, inventar eller udstyr, som I gerne vil have i genbrugsbørsen, skal I sende en mail til Udbud og Indkøb på udbud-indkob@haderslev.dk med:
- Kort beskrivelse af jeres vare
- Mål
- Billede
Når I har sendt ovenstående info, bliver tingene lagt op i genbrugsbørsen – og så kan andre afdelinger og institutioner frit byde ind på tingene.
Sådan får du fat i ting fra genbrugsbørsen
Har du fundet noget i genbrugsbørsen, som din afdeling eller institution kan bruge? Så er det nemt at byde ind:
- Find varen i genbrugsbørsen via Acentio
- Læg den i din indkøbskurv – ligesom når du bestiller almindelige varer.
- Gennemfør bestillingen.
Når du har bestilt, skal du selv aftale afhentning med den afdeling, der har lagt varen op. I finder sammen ud af, hvornår og hvordan det passer bedst.
Godt at vide
- Det er gratis at afgive og anskaffe sig ting via genbrugsbørsen
- Genbrugsbørsen er kun til arbejdsbrug – det er ikke tilladt at lægge private ting op eller hente ting hjem til privat brug.
- Alle kommunale afdelinger og institutioner er velkomne til både at afgive og anskaffe sig ting via genbrugsbørsen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Udbud og Indkøb på telefon: 23 10 37 66 eller mail: udbud-indkob@haderslev.dk.
Giv jeres møbler nyt liv gennem donation
Har jeres institution eller afdeling møbler stående, som I ikke har kunnet afsætte via vores genbrugsbørs? Så er der stadig en mulighed for at gøre en forskel – både for miljøet og for andre.
Mulighed 1: Donation til Daarbak
I kan kontakte Peter Mathiesen hos Daarbak for at donere overskudsmøbler.
- Mail: pma@daarbakdesign.dk
- Telefon: 51 38 71 06
Daarbak modtager møbler til deres BOP-koncept (Brugte og Overskydende Produkter), hvor møblerne bliver genanvendt og gjort tilgængelige for andre.
Mulighed 2: Holmris B8 ved store donationer
Ved større donationer kan I kontakte Anders Uhl hos Holmris B8 på mail: auh@holmrisb8.com.
Har I selv brug for nye møbler?
I Daarbaks punchout kan I også købe brugte møbler – en bæredygtig løsning, der sparer CO₂.
Har I spørgsmål?
Har I spørgsmål eller er I i tvivl om noget? Så tøv ikke med at række ud til Udbud og Indkøb.
Kontakt Udbud og Indkøb
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 4. sal